Den 30. oktober 2014 - på en af de smukkeste og mest solrige efterårsdage - mistede vi en af de helt store og mest kendte opdrættere og udstillere herhjemme af Yorkshire
terrier, da Conny Christensen tabte kampen mod kræften.
Conny Christensen var igennem mere end 30 år opdrætter under kennelmærket Con’Danica.
Først var det malteser, men siden blev det Yorkshire terrier der endte med at blive hendes helt store favorit race igennem årene.
Der er opdrættet mange dejlige hunde igennem årene, og Conny Christensen var sågar den første herhjemme der gennemførte den første mentaltest på sin Yorkshire terrier
Con’Danica Rock’ N Roll – måske bedre kendt som Balou.
Han var endvidere den mest vindende Yorkshire terrier i Danmark nogen sinde med
sine ikke mindre end 13 titler – imponerende og meget flot.
I mine mange år som racerepræsentant, havde Conny Christensen og jeg et helt igennem
glimrende samarbejde, hvor Conny fungerede som min suppleant.
Varme tanker til Connys mand Stig i denne svære tid, og tak for de dejlige hunde som Conny
igennem årene har bidraget med – nogle af de bedste indenfor vores race.
Vi tænker med glæde tilbage på alle de hyggelige timer vi
tilbragte sammen alle fire igennem årene med vores dejlige hunde.
Kennel Con'Danica er nu ophørt, men da jeg med stor tak har overtaget Con'Danica
Miss Hollywood lever linien videre, og jeg håber på sigt at opdrætte nogle smukke hunde efter denne linie.
Æret være Connys minde.