BEVÆGEAPPARATET

Agria inviterer opdrættere til spændende foredrag

Gik du glip af Charlotte da hun var her sidst ? Efter en meget lærerig aften på Sjælland, kan vi nu invitere Agria Breeders Club medlemmer fra Fyn og Jylland med til en spændende og lærerig aften med fokus på hundens sundhed!

Aftenens emner bliver:

- Ryggen og lemmernes funktionelle anatomi under bevægelse
- Hvad kan man som hundeejer bruge denne viden til?
- Gennemgang af principper for opvarmning, træning og styrketræning
- Vi skal blive bedre til at undgå skader
- Gennemgang af øvelser til hunde

Formålet med arrangementet er at vi sammen kan få en større viden og forståelse af vores hundes bevægeapparat samt blive bedre til at imødegå og afhjælpe eventuelle skader.

Pris: Gratis for Agria Breeders Club medlemmer
Dato: Torsdag den 7. november 2013 kl. 18:30-21:30
Sted: Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart. Der vil blive serveret sandwich og lidt at drikke.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Tusind tak til AGRIA dyreforsikring og dyrlæge Charlotte Frigast, for en utrolig spændende og lærerig aften hvor vi hørte om bevægeapparatet.

 

Mange hunde går rundt med skader på kroppen efter f.eks. at være blevet “trukket” på plads i snoren/halsbåndet af deres ejer, hvis man går tur og evt. bruger flexline, der fremkommer nærmest en slags “piskesmæld” i nakken hos sådan en hund, den kan få prolaps, slidgigt og andre skader. Sådan en hund skal man absolut lufte i sele og kort snor. Evt. en “elastik” snor der kan give sig. Mange hunde får faktisk mange små daglige “microtraumer” under deres gåture, ved de fejl deres ejere begår uden at være klar over det. En hund kan begynde at halte på f.eks. et bagben hvis den har ondt i skulderen eller albuen – det er fordi den kompenserer, den kan også gemme sig, pibe af smerte eller vise en anden adfærd end ellers.

 

Har man mistanke om at hunden har ondt, kan man f.eks. se at den halter, virker skidt tilpas eller andet, så lad dyrlægen undersøge den og udelukke evt. patella, calve-leggs-perth, hd eller andet. Har hunden IKKE nogle af disse sygdomme, eller andre der kræver behandling, ja så kan mange hunde have glæde af at komme i en såkaldt water walker, en slags “badekar” hvor hunden møder modstand i vand, og hvor man hele tiden kan kigge ind til hunden igennem en plastrude så man kan se hvordan hunden belaster/bruger sine ben. Water walkere findes forskellige steder rundt omkring i landet, det er bare at “google” ordet. Evt. kan man også lade sin hund svømme i en hundesvømmehal, det er også rigtig god motion for den, disse findes også mange steder overalt i landet

 

Nogle hunde har også glæde af kiropraktik, akupunktur, fysioterapi og/eller massage. Dette tilbydes tit og ofte der hvor der også er water walker eller svømmehal til rådighed. Endelig er der en masse “redskaber” man kan bruge hjemme til at træne sin hund på og med. Man behøver en masse godbidder for at lære hunden alle de smarte tricks, men det er noget den vil nyde at lære og noget i kan være sammen om og hygge jer med – i starten blot 2-5 min. pr. dag men senere gerne op til 20 min. pr. dag. Hunden kan både lære “sit, dæk, strækøvelser” og meget mere, kun fantasien sætter grænser. Dyrlæge Charlotte Frigast havde medbragt sin egen hund, en dejlig border terrier der var nok så dygtig til at vise os en masse kunster hun kunne udføre – let så det ud – men det har godt nok været svært at lære hunden det – ingen tvivl om det......Øvelserne blev endda udført af en meget gravid tæve der havde termin blot 10 dage senere så det var meget flot. Hun klarede nok så fint “balance donut” og “kasse” vippebræt osv., – mange af tingene kan købes hos KRUSE under navnet “fitpaws” Man kan dog også bruge noget så simpelt som en luftmadras, en murerspand eller lign. – bare det passer i højden til hunden og bare der er noget skridsikkert på så hunden ikke glider.

------------------------------------------------------------------------------------------------------