ÅRET DER GIK - 2014.....

GODT NYTÅR - ja faktisk er 2015 allerede godt igang mens disse linier skrives, det er helt utroligt så hurtigt tiden flyver, forstår næsten slet ikke hvor tiden bliver af, men sådan er det jo nok når man har meget om ørerne og masser af gøremål i det daglige....

År 2014 er slut, og jeg skal da ellers lige love for at der er sket noget i årets løb, godt og skidt, masser af sygdom ja sågar dødsfald har desværre også præget året.....

Vores dejlige lille hundeflok tager naturligvis meget af vores tid, de skal selvfølgelig hver dag ud på deres gåture, friseres, have mad og ellers bare "tages godt af" og elskes højtHjertemen man kan jo ikke andet end elske sine Yorkier, så det er IKKE svært at finde tid til dem - de betyder naturligvis ALT for os, dem kan man altid stole på, de er trofaste og altid kærlige og bare skønne at være sammen med i det daglige....

Con’Danica Miss Hollywood fik vi på “ferie” i slutningen af januar, det var meningen vi skulle udstille og passe hende mens hendes ejer og opdrætter Conny Christensen var indlagt og gennemgik en stor operation.
Jeg udstillede da også Holly en del gange, ligesom jeg havde hende med på ringtræningskursus og til nogle enkelte skuer, inden hun drog tilbage til Sjælland.
Desværre blev hendes ejer mere syg, og er efterfølgende afgået ved døden, og Holly kom derfor tilbage til os, og vi har nu permanent overtaget hende, det siger vi naturligvis tusind tak for og vil altid være Kennel Con’Danica evig taknemlig for, har lovet Conny Christensen at vi nok skal passe rigtig godt på hende.....
 
Ellers lagde 2014 ud på den mest barske måde, med hackerangreb, falske anklager, beskidte kneb, ondskabsfuldheder og masser af chikane fra mennesker der ellers tidligere kaldte sig for venner, mennesker som vi troede vi kunne stole på, mennesker der har besøgt os, og nydt godt af vores gæstfrihed igennem tiden, men hvad får man så, en kniv i ryggen.
Det er godt nok utroligt hvor dybt nogle mennesker vil synke, men det er åbenbart helt normalt for nogle i hundeverdenen,  hvor det gælder om at blive nummer et for hver en pris, uanset hvordan man så kommer derhen!
Utroligt hvad der findes af jalousi og bagtanker med næsten alt.....

MEN det gav da i det mindste et indblik i HVEM der er ens sande venner, og hvem der IKKE er. Det er godt med en sortering af og til, så de falske kan blive siet fra, og det blev de så (endnu engang) i årets løb.....

Tusind tak til jer der stod bag os, og for al den megen sympati og tilkendegivelse vi fik undervejs, så ved man virkelig hvad SANDE venner er, tak til jer der støttede os hele vejen, og forsøgte at tage kampen op sammen med os, i skrev breve og ringede, det varmede utrolig meget at vide hvad i gjorde for os – tak også til alle dem som STADIG står bag os og tror på os, og som godt ved at “nogen støber kuglerne, og får andre til at levere” – ja, det er vist så rigtigt som det er skrevet (og nok så rigtig sagt af en af vores søde hvalpekøbere) - tak for de kloge ord.....

Vi er som vi er, og det bliver vi ved med at være, vi har altid sagt sandheden og ikke lagt skjul på noget, men sandheden er åbenbart ilde hørt for nogle mennesker, og nej vi ser IKKE kun sort/hvidt som vi er blevet beskyldt for, vi finder os bare IKKE i løgne og uretfærdighed...

Tror mange mennesker virkelig ville forbavses hvis de vidste hvad der sker "bag facaden" hos mange opdrættere og udstillere - det er godt nok ikke altid så rosenrødt som det fremstilles, snyd og bedrag hører mange steder til dagens orden - trist, trist - for ikke at tale om hvor grimt mange opdrættere opfører sig mod hinanden indbyrdes - undrer mig gang på gang over at ALLE da for pokker ikke bare kan glæde sig over vores fælles interesse for racen og så forsøge at hygge sig på udstillingerne, UDEN at  stikke knive i ryggen på hinanden, og tale grimt og kritisere hinandens hunde - hunde der måske endda er opdrættet af en af de andre udstillere/konkurrenter og som man så på "bedste vis" taler grimt om til publikum og andre opdrættere - føj hvor er det en grim tendens, ikke så sært at mange nye udstillere helt mister lysten til at udstille - det er en MEGET barsk og til tider kedelig oplevelse.....

MEN det er jo aldrig så galt at det ikke er godt for noget, man bliver blot igen mindet om at dyrene er de bedste og mest trofaste venner, de er ikke falske, de fedter ikke for nogen – de er bare naturlige og dem selv, og altid glade.....DET kunne mange mennesker godt nok lære meget af.....

I starten af året fik vi desværre besked om at vores dejlige dyrlæge ville lukke 31. marts 2014. Det var en forfærdelig trist meddelse at få, for større empati, medfølelse og indlevelse skal man vist godt nok lede længe efter hos nogen anden dyrlæge.

Nu er klinikken lukket og dyrlægen er flyttet med sin familie.
Gode råd var dyre, vi blev henvist til en anden klinik der købte kundekartoteket, men vi var der et par gange og faldt ikke rigtig til – man skal jo have tillid til sin dyrlæge, det er alfa og omega – hørte så om andre der var glade og tilfredse med en i Ribe og ikke mindst havde vi et par hvalpekøbere der brugte dem, så nu har vi skiftet til Ribe, og er rigtig godt tilfreds med det.
MEN vi savner dog stadig vores gode “gamle” og søde dyrlæge Birgitte i Esbjerg.
Dog er det dejligt at vide at vi skal ses til sommer til hygge og grill i haven, og så holder vi da til alt held også stadig kontakten pr. sms og via mail.
 
Marts var en stor fest måned der først bød på morgensang og morgenbord på en ganske almindelig tirsdag, og dernæst på en kæmpe sølvbryllupsfest på Sørup Herregård for 82 mennesker med alt betalt på forlænget weekend ophold – helt fantastisk og meget overdådigt med helikopter ankomst og andre helt fantastiske påhit.
Tusind tak til familien på Sjælland – og ikke mindst tusind tak fordi i arrangerede det således at vi måtte have alle vores hunde med på værelset, det var bare SÅ sødt af jer, det gjorde vores deltagelse mulig – stor tak....
 
I sommerens løb deltog vi i flere dejlige og hyggelige udstillinger rundt omkring – her lærte vi bl.a. en rigtig sød dansk/norsk dame og hendes dejlige Yorkier at kende.
Leif hjalp med at slå hendes telt op, og så gik snakken jo – hvilken race hun havde osv. osv., hvor hun var fra, og hvad vi havde med af hunde hver især osv. osv., og snart endte det hele med at vi “blev naboer” på udstillingen i de 3 dage som den varede. Det var rigtig hyggeligt.
Vi har heldigvis holdt kontakten siden, og vi glæder os nu til at vi skal ses igen i løbet af sommeren 2015. 
 
Nordmark’s Elegant Zoe måtte vi desværre lade sove ind 6. august 2014.
Mange gange havde vi spurgt dyrlægen om “det var tid” – men så længe Zoe legede, spiste og ville ud at gå tur synes dyrlægen naturligvis ikke at det var “tid” – men den 6. august var der overhovedet INGEN tvivl overhovedet, så det var desværre bare “den tunge gang” med den smukke og skønne lille pige.....
Hun var noget helt specielt, hun sov rundt om mit hoved hver nat på puden, hun kunne altid mærke i hvilken side jeg havde migræne, så slikkede hun mig i det øje HVOR det gjorde ondt den pågældende dag, og tro mig, hun tog ALDRIG fejl – hun var en rigtig dygtig lille sygeplejerske!!!!
Men det er klart at når hun var syg så er det jo af ren kærlighed man ligesom “tager livet fra hende” kan man sige – så er det jo for at skåne hende for smerter og ubehag og der var ingen anden udvej end aflivning hvor trist det end var.....
Zoe vil altid være højt elsket og meget meget savnet i vores lille hundeflok. Zoe fik aldrig hvalpe, så vi har ikke nogle “levende minder” om hende på den måde – men hun lever naturligvis videre i vore hjerter, ligesom hendes halsbånd hænger på rammen af hendes billede i stuen og på den måde minder os om hende dagligt.
MEN alligevel var det ligesom vi altid havde vidst og været klar over at Zoe ikke ville blive gammel – så hver dag vi fik lov at have hende hos os var jo sådan set en gave, en dejlig gave vi fik lov at have i næsten 6 år – Zoe vil altid have en helt speciel plads i vores hjerter – tak for den tid vi fik lov at have dig hos os, og tak fordi du var som du var – altid sjov og med på den værste – altid skulle man huske at skubbe sin stol ind under bordet når man rejste sig, ellers var lille vimse Zoe oppe på bordet i en vældig fart, jo hun var bare sjov og utrolig smuk – lille og meget lys af en Yorkie at være.....
 
Blot få dage senere måtte vi finde "festhumøret" frem - selv om det var lidt svært ovenpå den triste afsked med lille Zoe - MEN livet går videre som man siger, og bryllup var vi til i starten af august – det var Leif’s ældste barnebarn og hendes kæreste gennem flere år der sagde ja til hinanden ved et meget romantisk kirkebryllup i nærheden af Roskilde. Efterflg. var vi til en hyggelig reception der blev afholdt hos hendes forældre (Leif’s søn og svigerdatter) – tusind tak til jer alle for en rigtig hyggelig dag, og endnu engang tillykke med brylluppet til det smukke brudepar......
 
I slutningen af september sprang Dee-Dee ned fra sengen (som hun ellers har gjort rigtig mange gange før, men noget gik galt denne dag) og hun rev sit korsbånd over.
Desværre måtte hun efterrfølgende gennemgå en stor operation. Denne gik til alt held rigtig godt, men der kan dog gå helt op til 8 mdr., inden hun er helt tilbage til normal gang igen siger dyrlægen.
Men her i skrivende stund – godt 4 mdr. efter operationen – er hun 90% tilbage til normalen, så det er bare fantastisk og helt vildt godt gået, både af hende og ikke mindst af dyrlægen der “førte kniven” – samtidig har den efterflg. laser behandling helt sikkert også hjulpet hende til så hurtigt at være tilbage på alle 4 ben – endnu engang godt vores hunde er “AGRIA” forsikret så en del af dyrlæge regningen blev refunderet.....
 
Nordmark's Paloma - hos os kaldet Quinnie - blev for 3. gang forsøgt parret, dog uden held, og hun blev derfor undersøgt hos dyrlægen for evt. hormonelle forstyrrelser eller andet der kan forhindre drægtighed.
Udover at hun er meget spinkel og lille i det i hendes bækken og sikkert ville have haft svært ved at føde normalt, og efter løbetid af og til går i falsk drægtighed, var der ikke andet at gøre for os, end at vælge at "nedlægge avlsforbud" på hende gennem DKK og AGRIA.
Næsten samtidig var vi kommet i kontakt med de sødeste ældre hjemmegående mennesker i Ålborg, der ledte efter en Yorkie, gerne lidt ældre, samtidig med at deres søde datter var heldig at få lov at købe den p.t. sidste hvalp fra Nordmark's Yorkshire terrier i Tyskland. Det kunne bare ikke passe bedre - lille Quinnie og Maja som hvalpen kaldes - ville dagligt få glæde af hinanden, og med færre tæver omkring sig går Quinnie sikkert ikke så tit i løb som her hvor der er flere tæver end bare en enkelt.....
Således gik det altså til, at vores kære og søde lille Quinnie flyttede hjemmefra - næsten 4 år gammel - det var meget hårdt, og af og til giver det da også stadig et "stik" i hjertet, men vi ved jo hun er faldet super godt til og har det som blommen i et æg hos hendes søde nye ejere.....
Nogle gange må man lade være med at være så egoistisk, og i stedet tænke på hvad der er bedst for dyret og træffe nogle beslutninger man måske inderest inde har det lidt svært med - MEN nu hvor vi var så heldige i julen at møde Quinnie og hendes søde familie et par gange er al tvivl væk - vi kunne umuligt have fundet et bedre hjem til Quinnie - som enehund er der meget mere tid til hende i dagligdagen hvor hun er nu - og med besøg af "lillesøster" Maja fra tid til anden, udfyldes hendes behov for samvær med andre hunde endda også.
 
Tidligere skrev jeg at Maja var den p.t. sidste hvalp fra Nordmark's Yorkshire terrier i Tyskland - opdrætteren Helga Petersen er nemlig desværre blevet alvorlig syg og sidder nu i kørestol - underligt og meget uhyggeligt at tænke på hvor hurtigt livet kan tage en drejning - i juli var vi sammen til udstilling og hyggede os og havde nogle dejlige dage, i august blev Helga syg og opereret og har siden været indlagt og forsøgt genoptrænet og ja endda opereret igen....
Blot 8 dage før jul fik Helga Petersen endelig lov at komme hjem igen, efter mere end 4 mdr. på sygehuset - hjem til genoptræning i eget hjem og til sine elskede hunde som naturligvis havde savnet deres ejer - og det var MEGET gensidigt naturligvis.....
 
At komme hjem - eller "bare" at få lov til at overleve, var desværre ikke en anden opdrætter forundt i året der gik - vores mangeårige gode veninde Conny Christensen klarede ikke den forfærdelige kræft sygdom, og hun sov ind den 30. oktober 2014, efter næsten et års meget svær sygdom.
 
Kiki (Aria Limelight Joreta) der er født i Tjekkiet - men var bosat hos Conny og Stig i Kennel Con'Danica, frem til Conny's død, flyttede i efteråret permanent over til os - til stor glæde for Holly - det var rørende at se de to hundepiger sammen igen - ingen tvivl om at de kunne genkende hinanden, og var glade for gensynet....
 
Personligt blev jeg også ramt af sygdom, ligesom jeg har mærket alvorlig sygdom i familien, og de sidste mange måneder er turen tit gået med toget til og fra Sjælland, for at "være der" når der var indlæggelser eller andet der skulle klares.
Tusind tak til alle jer der altid er søde til at spørge og har et venligt ord klar efter "endnu en tur" eller sågar undervejs - så føles turen meget nemmere og hurtigere....
 
Et stort ønske og en særlig god bedring hilsen skal lyde til mine 2 veninder der netop nu kæmper med svær sygdom, samt ikke mindst til mit familiemedlem - vi krydser fingre og alt andet og HÅBER i klarer jer igennem.....
 
I årets løb har vi været inviteret med til ikke færre end 3 x 80 års fødselsdage - helt utroligt så godt folk nu om dage holder sig - det er skønt at se hvilket livsmod og hvilken energi de har.
Håber vi må få lov at beholde jer i mange år endnu og at i bliver fri for sygdomme.....
 
Vores dejlige Russi - Yorkieland's Blue Russian Romance - blev far til en enkelt hvalp lige inden jul - en skøn og dejlig "dreng" - moren til den lille ny, er også fra os - nemlig Yorkieland's Blue Malua, hun bor til daglig hos en sød familie i Sdr. Omme, ikke så langt fra os.
En stor tak skal lyde til jer for jeres altid så store gæstfrihed, enten hjemme eller på campingpladsen, et vidunderlig skønt sted, hvor vi tit og ofte har besøgt jer, og hygget os sammen i nogle dejlige timer.
Næste år bliver jo nok ikke mindre, da vores naboer nu også er blevet fastliggere på samme plads.....
Vi glæder os allerede og har da også planer om et længerevarende ophold.....
 
En stor tak skal lyde til vores søde venner på Færøerne som hvert år er søde til lige at "kigge forbi" - selv om vejen er lang....
Glæder os til et gensyn i løbet af 2015, det er altid så hyggeligt.....
 
I året der gik, blev vi også beriget med et besøg fra en anden ø - nemlig Bornholm, det var vores søde hvalpekøbere fra Gudhjem der var på disse kanter, og lige kiggede indenfor en tur - det var bare SÅ hyggeligt, håber vi ses igen i 2015 søde venner......
 
Til alle jer andre dejlige mennesker som vi er så heldige at kende, i skal vide vi sætter stor pris på jer hver især, tak for jeres væremåde, alle jeres mails, sms'er, mms'er, postkort og julekort, gaver, blomster, chokolade og flasker, middage osv. igennem året - det er bare SÅ SØDT af jer og i skal vide vi værdsætter hver og en af jer - TUSIND TAK....
 
 
GODT NYTÅR, og må 2015 på mange måder blive bedre end 2014......