HVALPE BLOG

YORKIELAND'S MACHO der flyttede til Frederiksberg i lørdags, er bare faldet rigtig godt og hurtigt til hos sin søde nye familie. Det er så dejligt at vide, tak fordi i allerede flere gange har sendt os nyt om hvordan det går derovre. Ja, selv den lange togtur til hovedstaden tog Macho i stiv pote - så flot klaret af den lille fyr på blot 9 uger - også tusind tak for den smukke buket blomster i havde med, det var rigtig sødt af jer.....

Den første der fik ørerne næsten helt op at stritte, blev pigehvalpen Miss Sunshine, der også var den først fødte i kuldet.

Drengene lader lige vente lidt på sig, selv om vi masserer og nulrer de små øreflipper når vi sidder og hygger med hvalpene foran tv'et hver aften.....

Desværre er det umuligt at sætte englehud (plaster) i deres små ører, når de er 3 i kuldet og de konstant og hele tiden har travlt med at "pille det ud" hos hinanden, så det er opgivet.....

En lille elastik i pelsen i nakken har også været forsøgt, men den lykkes det dem også på fineste vis at få pillet ud, enten hos sig selv, eller hos en af de andre søskende i kuldet så det er også bare "no go"...

Nej, der er vist ikke andet at gøre end pænt at vente på at de søde små snart flytter hjemmefra så de hver især kan få plaster i ørerne, eller få dem "nulret op" som man normalt plejer at komme langt med, og altså få ørerne "højt til vejrs" med....

Foreløbig nyder vi de små skønne og frække hvalpe lidt endnu og "nulrer videre".....

 

4,42 viste klokken i morges da de små fik øjne, så det var bare om at komme ud af fjerene, for NU var de små altså klar til "legetime" - de leger dog knap så meget sammen mere som tidligere, men sysler mere og mere med "hver sit" hvilket bare er super godt nu hvor de snart skal skilles for alle vinde.....

 

Den første der forlader deres trygge beskyttende base, bliver Macho - han flytter hjemmefra næste weekend.....

 

Det er i forvejen altid bare SÅ hårdt og svært at skulle tage afsked med de små, så det er bare dejligt at det denne gang sker i flere tempi. Det er vist også det bedste for mor Holly der kærligt og omsorgsfuldt vogter og passer rigtig godt på sine små hvalpe.

 

I torsdags var hele "banden" til dyrlægen. Det var deres biltur nummer 8, så de er ganske godt vant til at køre i bil, og de har da heller aldrig været køresyge til alt held.

 

De blev checket i hoved og hale og midt imellem, chippet, puppy vaccineret, fik udfærdiget sundhedsbøger og EU pas og ikke mindst charmeret sig ind i hjerterne på alle de unge piger i klinikken....

 

Dyrlægen fandt dem alle i "tip top stand" og det var et meget flot kuld som han sagde - dejligt at høre....

 

MEN de er jo også bare så dejlig tillidsfulde, vant til at være rigtig meget i hænder (endda forskellige hænder) da vi som altid og tit og ofte har en masse søde gæster på besøg, for netop at "hærde" de små til forskellige oplevelser og indtryk. Det er bare SÅ vigtigt i prægningen......

 

De er alle 3 meldt i AGRIA sygeforsikring, det er dejligt når køberne vælger at fortsætte forsikringen, og lytter til gode råd og min erfaring, for det er bare SÅ vigtigt at have en god sygeforsikring HVIS nu uheldet er ude - og tro mig, det er ALTID i en weekend, en nat eller ligende hvor der er dobbelt takst at den lille kommer galt afsted, hvilket vi naturligvis IKKE håber, men bedre sikre sig på forhånd mod økonomiske lommesmerter....

 

Som jeg sagde til køberne, vi håber ALDRIG i kommer til at bruge de forsikringer, MEN heller tegne den for en sikkerheds skyld, og dette råd har alle 3 købere til al held valgt at lytte til - tak for det.....

 

Dagens billede viser Ludvig, der er halvbror til de 3 dejlige hvalpe her. Ludvig er måske bedre kendt som Onslow - men skiftede navn da han flyttede til sin familie i Næstved.

Han er søn efter vores Russi, der jo også er far til hvalpene, og mor til Ludvig er Yorkieland's Blue Malua, der bor i Sdr. Omme hos min veninde Conni Sørensen. Ludvig er en smuk lille nyklippet Yorkie, der allerede er fyldt 6 mdr., som tiden da går.....

Nu vil vi nyde de små den sidste tid vi har glæde af dem alle tre i samlet flok - vi ønsker alle en rigtig god pinse....

Hvalpene tumler rundt nu her hvor de allerede er 7 uger gamle, og de gøer, slås og har det herligt med hinanden OG deres mor - søde Holly - har travlt med at holde styr på dem og opdrage lidt på dem ind imellem.

 

De små finder hele tiden på nye og sjove narrestreger.

I morges kom der pludselig en omvendt hundekurv gående med ben under - det ligende godt nok fuldstændig en skildpadde, men så var det bare en af hvalpene der havde taget "huset på ryggen" mens jeg var igang med oprydning og udskiftning af underlag i hvalpegården.....

 

Sjovt så det ud, og helt uvirkeligt stod de andre to hvalpe og kiggede på den "vandrende hundekurv" ha ha....

 

Senere på dagen, da det var tid for grøntsager (gulerødder og agurk gives altid som snack her midt på dagen) kom der pludselig en hvalp gående med den lille skål i munden, hvorpå der stadig lå 3 små gulerods stave - jo der var lige en til dem hver.....

 

Ellers så har der igen været masser af besøg til de små - lørdag kom dem der skal have den ene af drengehvalpene for at hilse på igen - tusind tak for hyggeligt besøg, for vin, bamse til hundene og bidebenene til dem også., ja og hundekurv som Peanut (hvem ellers) gladeligt har indtaget som sin egen, det ender vist med at vi bliver nødt til at anskaffe os sådan en kurv til ham.....

 

Senere i denne uge, er det så tid til chipning, puppy vaccination, sundhedseftersyn og udstedelse af sundhedsbøger og EU pas.

 

Jo, der er nok at gøre og man keder sig bestemt ikke med hvalpe i den alder, der er hele tiden noget at gøre, og det er jo også vigtigt IKKE at "forsømme" de voksne - de skal jo også have deres daglige gårure og friseres osv. osv., lige for tiden bliver det dog ikke så lange gåture pga. den megen regn, så kan de sagtens "nøjes" med haven - for er der noget Yorkier som regel IKKE synes specielt meget om, ja så er det regnvejr.....

 

Spændende hvordan de små kommer til at synes om regnvejr - der er jo enkelte der tager sådan noget i "stiv pote" og er bedøvende ligeglade.....

 

Checklisten bliver kortere og kortere efterhånden som ugerne skrider frem;

 

DKK stambøgerne er kommet

 

AGRIA er underrettet om at alle 3 hvalpekøbere ønsker at videreføre forsikringerne, det er dejligt, og en helt rigtig indstilling fra køberne side, efter min mening altid mest betryggende at have en sygeforsikring når man har hund.

 

Royal Canin hvalpepakkerne er kommet

 

Maxi Zoo er tilskrevet og har leveret hvalpepakker til de kommende ejere.

 

KW har sendt deres hvalpepakker, som venter her på at hvalpene flytter.

 

Nu mangler der kun at blive skrevet de endelige papirer og kontrakter, det er rart der stadig lige er et par uger til den første hvalp flytter hjemmefra, det giver mere tid til at færdiggøre "papirarbejdet".....

 

Den første der forlader os bliver dejlige Macho på billedet her, en skøn og sjov lille hanhund der altid er med på den værste og bare ELSKER at lege og tumle....

 

Macho flytter til Frederiksberg sidst i maj måned.

Hold da op som tiden løber, har bare slet ikke haft tid at skrive på bloggen her forleden hvor de små blev 6 uger, og nu har vi allerede 12. maj men hvor er der dog bare meget at se til, ordne og gøre hele tiden, og midt i det hele har vi haft masser af gæster nu hvor alle vil se de små søde hvalpe, og Leif netop har fejret sin fødselsdag.

 

Vejret var ikke det bedste, men vi tog alligevel i Legoland og havde nogle dejlige timer derude.

Imens blev vores hunde passet og plejet efter alle kunstens regler herhjemme, af vores søde hvalpekøber og gode hundeveninde Conni, og siden marts nu også "jordmoder og fødselshjælper".....

 

KÆMPE STOR TAK for hjælpen Conni du er bare guld værd. Også en kæmpe tak for "mors dag" gaven - det var rigtig sødt af dig, og ja, jeg er jo "hundemor"....

 

På dagens billede sidder Conni med de 2 drenge hvalpe som hun var med til at "få gang i" - sammen med mig hos dyrlægen - den nat de kom til verden under kejsersnittet.

Man får naturligvis et helt specielt forhold til sådan et par små størrelser som man så at sige har reddet, for det er jo det man reelt har.....

 

Selv om det ikke længere er så tit at man tænker på det, så er det helt vildt nogle gange at tænke på at Holly skulle have haft 5 hvalpe, tror vist hun synes det er rigeligt med de 3 hun har nu - hun passer dem fantastisk og meget meget flot, men 5 er nok lige i overkanten for en første gangs hundemor synes jeg.....

 

Desværre mistede hun jo 2 under kejsersnittet, trist trist men et af naturens luner og ikke noget man kan stille så meget op imod - vi glæder os naturligvis i stedet over de 3 som klarede skærene og det gør Holly også - hun er SÅ stolt af sine "børn" og det er meget rørende at se hvordan hun "vups" er der ved kravlegården hvis der er bare den mindste lyd der IKKE er "normal" - hun er vist det man kalder en rigtig "hønemor" - i øvrigt fuldstændig som jeg er det overfor alle mine hunde, så hun har det ikke fra fremmede......

 

Det er for øvrigt en rigtig god årstid at have hvalpe på nu, der er godt nok en del regn og kolde dage lige netop nu, og endda med masser af storm, hvor hvalpene IKKE kan komme ud, de skule jo nødig blive forkølede, MEN ellers har vi haft nogle gode dage hvor de små kom ud i haven, og virkelig NØD DET til den helt store guldmedalje.....

 

Det er vældig sjovt at se dem spurte omkring og så pludselig opdager de noget som de er nødt til at undersøge nærmere, og det skal "naturligvis" helst foregå med munden, så det er om at være over dem hele tiden, ikke de kommer noget til. Heldigvis har vi KUN blomster i krukker og INGEN løg gravet ned, det er jo alt for farligt når man har hunde der bare ELSKER at grave i jorden....Netop nu er det jo påske lilje tid, og de løg er bare vildt giftige og kan faktisk føre til døden for så lille en hund som Yorkien.....

 

Vi er endnu ikke startet med halsbånd og snor, men det kommer næste uge. Der skal de små nemlig til dyrlægen og have udstedt sundhedsbog og EU pas, ligesom de skal chippes og have deres første vaccine, og så er de jo nødt til at have et lille halsbånd på så vi kan se forskel på dem - men også lige så meget for at lære dem HVAD halsbånd er for noget, så de er forberedte når de flytter hjemmefra inden længe.......

 

De har, nu hvor de allerede er 6 uger gamle, fået deres sidste ormekur herfra - så er det op til ejerne og deres dyrlæger at "klare" det fremover. Nogle anbefaler en ormekur igen når hvalpene er omkring 12 uger, hvor de skal til vaccine igen, og andre igen siger bare omkring 1 års alderen - det er meget op til hver enkel dyrlæge åbenbart.

 

Med alle de gæster der har været her på det sidste, og med alle de venner og bekendte der næsten dagligt kigger ind forbi os, så er hvalpene i hvert fald IKKE bange eller nervøse for fremmede, og det er jo virkelig en god ting.

 

 

Det er bare SÅ vigtigt at de små bliver præget helt fra starten, og ikke først "modnes" når de flytter hjemmefra. Selvfølgelig er det også vigtigt at køberne "tager over" og fortsætter prægningen i langsomt tempo, men det mest basale ligger jo helt klart efter min mening hos opdrætteren, og altså fra hvalpen er helt ung.

 

Derfor kommer vores hvalpe også med ud og køre i bil, så tit og ofte som muligt, de har bare SÅ godt af det, og de er da heller ikke køresyge eller bange for det - super dejligt når man ved at f.eks. pige hvalpen skal køre et pænt stykke over 2000 km. for at komme til sit nye hjem i Norge, den ene drenge hvalpe tit og ofte skal køre rundt i Europa, og den anden dreng tit og ofte skal flyve mellem Danmark og Frankrig.

 

 

Sunshine, Chili og Macho bliver tilsyneladende nogle berejste YorkierSmiler

 

I de kommende dage ser vi frem til at få "Yorkie gæster" fra Århus, og hvalpekøbere fra Holte - det skal nok blive hyggeligt og så håber vi ellers på at vejr guderne vil give os lidt sol og sommer efterhånden, så vi kan sidde lidt mere udenfor, og nyde livet og ikke mindst de små søde og sjove hvalpe, mens de drøner rundt mellem benene på os......