HVALPE BLOG

Hvalpene 4 uger gamle, 24/4-2015

Så blev det atter tid til at fortælle om ugen der gik for hvalpene. Nu er de allerede blevet 4 uger gamle - tiden går - de har atter holdt flyttedag - denne gang til stuen hvor der sker endnu mere end i køkkenet.

Det er vigtigt for hvalpe at lære nyt i små etaper, og ikke "alt på een gang" så derfor har vi først flyttet dem til stuen nu, hvor vi føler de er modne nok.

 

Hele sidste weekend stod i "hvalpekøbernes navn" - der var besøg til de små drenge basser både lørdag og søndag, men alle tre hvalpe var rigtig i hænder og blev nusset og kysset mange mange gange - ligesom de også til dagligt bliver overøst med masser af kærtegn og kys - man kan jo bare slet ikke stå for dem.....

 

Det var hyggeligt at mødes med de kommende købere af drenge hvalpene, begge par kom fra Københavns området, så det var noget af en køretur - særligt for det ene par der lidt ufrivilligt fik forlænget rejsetiden med tog og taxa - så gik det hurtigere for de besøgende om søndagen der ankom i egen bil - godt og vel 3 timer tager det fra Holte hertil og 3 timer hjem igen så det blev alligevel til noget af en køretur.....

Til alt held kunne vi lørdag aften og søndag formiddag låne vores søde nabos bil, så Leif kunne hente og bringe de unge mennesker til og fra nabobyen, hvor de havde booket et hotelværelse.

På den måde kunne de besøge deres lille nye familie medlem igen søndag formiddag, inden turen igen gik mod Frederiksberg, hvor deres lille Macho nok skal få det godt i fremtiden.

De nåede lige, inden Leif kørte dem til stationen søndag, at hilse på køberne af den anden drengehvalp, som skal bo i Holte og hedde Chili.

Tusind tak til "Holtewooderne" for de meget smukke blomster, en kæmpe buket roser der var ualmindelig stor og fantastisk, den spændende øl til Leif, fødselsdagsgaven til Russi (som Peanut meget forventet har overtaget....) samt de dejlige "hundeguffer" til alle hundebasserne - det var bare SÅ sødt af jer.....

 

Dagen før, altså om lørdagen, havde posten en pakke med til os - der modtog vi nemlig de smukkeste små søde røde Yorkie gæstehåndklæder - en gave fra en sød Yorkie udstiller og bekendt fra Sønderjylland.

 

Hun har selv lavet de flotte håndklæder, og de faldt virkelig i vores smag - tusind tak for dem, det var sødt af dig at sende os denne "barselsgave"......

 

På dagens billede sidder pige hvalpen Miss Sunshine (Sunny) på det i kurven. Hun rejser til Norge når hun bliver gammel nok, hvor hun skal bo sammen med 5 andre Yorkier, så hun skal nok få det sjovt og hyggeligt.....

 

Ellers er der sket utrolig meget med de små i ugens løb - de er så småt begyndt at få tænder nu, de er begyndt at spise vådfoder med A 38, de kan gå rigtig pænt nu uden at vælte hele tiden, de siger "VUF" så højt at de nogle gange selv bliver helt forskrækkede......

De har fået navne af deres kommende købere, de har fået deres første 3 dages ormekur, de er blevet registreret i DKK, har fået tildelt stambogsnummer ligesom der er blevet truffet aftale om en dato hos dyrlægen, for første puppy vacc., chipning og udstedelse af sundhedsbøger og EU pas.

Der er ankommet hvalpepakker fra KW samt Royal Canin og de skønneste små badekåber er der også kommet, lige til at lægge i hvalpepakkerne......

 

Da hvalpekøberne var på besøg i weekenden, modtog de hver især en mappe jeg har skrevet, med relevant information vedrørende pasning og pleje af Yorkshire terrieren fra hvalp til ældre.....

Samtidig kunne jeg også - som ambassadør for MAXI ZOO - give dem en mappe med nyttig info om hvalpe - samt rabatkort til brug i en MAXI ZOO i nærheden af de kommende købere - fin og flot ordning, og en enorm god service fra MAXI ZOO, der endda tilbyder at hjælpe med at handle ind til det lille ny familiemedlem - og hvilket altså kan gøres noget billigere gennem denne rabatordning, så det er virkelig en god ordning......

 

Der er masser af ting at ordne når man har hvalpe - ting der skal være i orden med hensyn til de nye købere, papirer der skal forberedes og skrives - bl.a. AGRIA sygeforsikring osv. - når man exporterer en hvalp er der særlige hensyn at tage - så der er det godt man lige nemt og hurtigt kan slå op på nettet, og se hvad der kræves, når nu f.eks. pigehvalpen skal rejse til Norge.

Ind imellem dette, skal de små naturligvis aktiveres - og de skal have skiftet underlag og aviser - ja aviserne ved de skam godt hvad man bruger til - de er næsten alle 3 så godt som avis renlige - det er jo bare helt fantastisk når de blot er 4 uger gamle.

 

Vaskemaskinen kører næsten i døgndrift - der bruges uendelige mængder tæpper og PET BED - det særlige bløde og lækre underlag som de små hvalpe ELSKER at opholde sig på, og som sjældent bliver vådt, selv om der evt. skulle ske "et uheld" i hvalpegården.....

For ikke at tale om håndklæder til de voksne Yorkier, der selvfølgelig IKKE må forsømmes, men stadig skal have deres bad, gåture og aktiveres i løbet af dagen. Lige nu er vi heldige med vejret - det er så skønt om dagen og hundene nyder da også at være ude mest muligt igennem dagen....

 

Ellers er der gået en hel del tid med at formidle ældre Yorkier til nye hjem - hvor er det da dejligt når det lykkes og et "match" passer som fod i hose som man siger - desværre lykkes det IKKE hver gang - en skøn hanhund er netop røget tilbage til sit gamle hjem har jeg hørt - det gik bare ikke det nye sted desværre.....

Bliver så ked af det når det IKKE går i det nye hjem - man håber jo hver gang man formidler en ældre hund at det bliver "det sidste hjem" - men desværre går det ikke altid som man håber.....

Men uhyggeligt så mange der egentlig skal af med deres ældre hunde lige for tiden - det kan gøre en helt trist til mode somme tider når man tænker på sådan en skæbne sådan en lille Yorkie kan risikere at få - men så er det dejligt at kunne gå ind til hvalpegården og kigge på de 3 små livstykker der løber omkring og er meget livsbekræftende, og som vi er helt sikre på vi har skaffet de bedste og mest trygge hjem til, og hvor de små vil få det som blommen i et æg igennem deres liv.