Hvalpene tumler rundt nu her hvor de allerede er 7 uger gamle, og de gøer, slås og har det herligt med hinanden
OG deres mor - søde Holly - har travlt med at holde styr på dem og opdrage lidt på dem ind imellem.
De små finder hele tiden på nye og sjove narrestreger.
I morges kom der pludselig en omvendt hundekurv gående med ben under - det ligende godt nok fuldstændig en skildpadde, men så var det bare en
af hvalpene der havde taget "huset på ryggen" mens jeg var igang med oprydning og udskiftning af underlag i hvalpegården.....
Sjovt så det ud, og helt uvirkeligt stod de andre to hvalpe og kiggede på
den "vandrende hundekurv" ha ha....
Senere på dagen, da det var tid for grøntsager (gulerødder og agurk gives altid som snack her midt på dagen) kom der pludselig en hvalp gående med den lille
skål i munden, hvorpå der stadig lå 3 små gulerods stave - jo der var lige en til dem hver.....
Ellers så har der igen været masser af besøg til de små - lørdag kom dem der skal have den ene
af drengehvalpene for at hilse på igen - tusind tak for hyggeligt besøg, for vin, bamse til hundene og bidebenene til dem også., ja og hundekurv som Peanut (hvem ellers) gladeligt har indtaget som sin egen, det ender vist med at vi bliver
nødt til at anskaffe os sådan en kurv til ham.....
Senere i denne uge, er det så tid til chipning, puppy vaccination, sundhedseftersyn og udstedelse af sundhedsbøger og EU pas.
Jo,
der er nok at gøre og man keder sig bestemt ikke med hvalpe i den alder, der er hele tiden noget at gøre, og det er jo også vigtigt IKKE at "forsømme" de voksne - de skal jo også have deres daglige gårure og friseres
osv. osv., lige for tiden bliver det dog ikke så lange gåture pga. den megen regn, så kan de sagtens "nøjes" med haven - for er der noget Yorkier som regel IKKE synes specielt meget om, ja så er det regnvejr.....
Spændende
hvordan de små kommer til at synes om regnvejr - der er jo enkelte der tager sådan noget i "stiv pote" og er bedøvende ligeglade.....
Checklisten bliver kortere og kortere efterhånden som ugerne skrider
frem;
DKK stambøgerne er kommet
AGRIA er underrettet om at alle 3 hvalpekøbere ønsker at videreføre forsikringerne, det er dejligt, og en helt rigtig indstilling fra køberne
side, efter min mening altid mest betryggende at have en sygeforsikring når man har hund.
Royal Canin hvalpepakkerne er kommet
Maxi Zoo er tilskrevet og har leveret hvalpepakker til de kommende
ejere.
KW har sendt deres hvalpepakker, som venter her på at hvalpene flytter.
Nu mangler der kun at blive skrevet de endelige papirer og kontrakter, det er rart der stadig lige er et par uger til den første
hvalp flytter hjemmefra, det giver mere tid til at færdiggøre "papirarbejdet".....
Den første der forlader os bliver dejlige Macho på billedet her, en skøn og sjov lille hanhund der altid er med på den værste og bare ELSKER at lege og tumle....
Macho flytter til Frederiksberg sidst i maj måned.