HVALPE BLOG

Så kom ørerne op, 28/5-2015

Den første der fik ørerne næsten helt op at stritte, blev pigehvalpen Miss Sunshine, der også var den først fødte i kuldet.

Drengene lader lige vente lidt på sig, selv om vi masserer og nulrer de små øreflipper når vi sidder og hygger med hvalpene foran tv'et hver aften.....

Desværre er det umuligt at sætte englehud (plaster) i deres små ører, når de er 3 i kuldet og de konstant og hele tiden har travlt med at "pille det ud" hos hinanden, så det er opgivet.....

En lille elastik i pelsen i nakken har også været forsøgt, men den lykkes det dem også på fineste vis at få pillet ud, enten hos sig selv, eller hos en af de andre søskende i kuldet så det er også bare "no go"...

Nej, der er vist ikke andet at gøre end pænt at vente på at de søde små snart flytter hjemmefra så de hver især kan få plaster i ørerne, eller få dem "nulret op" som man normalt plejer at komme langt med, og altså få ørerne "højt til vejrs" med....

Foreløbig nyder vi de små skønne og frække hvalpe lidt endnu og "nulrer videre".....