KENNEL YORKIELAND'S BLOG

Uha det er koldt - lørdag den 4. februar 2012
Vinteren er rigtig over os nu - desværre med masser af problemer til følge - mange småfugle dør af kulde og bilerne har svært ved at starte osv., det er jo naturligvis småting i forhold til alt det andet der sker rundt omkring os i verden - men det nære er jo altid hvad man selv har at forholde sig til....For os betyder det at hundene ikke får deres sædvanlige lange gåture - det er simpelthen for koldt at være ude for længe ad gangen, så kortere ture - men flere små "rundture" i haven - og hundene vil heller ikke være så længe ude ad gangen som ellers - de GIDER ikke kulden selv om de har små frakker på når den står på gåtur. I haven vil de helst spurte omkring uden frakke så det får de naturligvis lov til - inde igen står vi jo klar med håndklæder og en dejlig lun føntørrer til at "tø op" med igen..... Rundt omkring nyder hvalpene fra sidste kuld det også i fulde spring, det er jo deres første sne som de oplever og det er lige noget de kan bruge - de er "små sneplove" rundt omkring.....Rebus på Fyn er på fuglejagt i haven, hans mor har også indstillet de helt lange gåture så der er det også mest haven der bruges lige nu og her - Rebus har altid elsket en god "fuglejagt".....Overordnet set er der desværre over hele landet sket et fald i fuglebestanden på godt 80% denne vinter - håber alle derude husker de små og fodrer dem så vi også til sommer - når den tid forhåbentlig kommer....kan høre lidt hyggelig fuglekvidder i haven - det er da bare så hyggeligt.... Ellers er det lige vejr til at få lavet en masse indendørs, og det bruges tiden så på - hyggelige besøg af gode venner osv., jo man kan sagtens hygge sig indendørs og hundene nyder solens varme stråler på stuegulvet INDENDØRS - hvor er vi bare heldige tænker de.....