
Har haft glæde af at passe lille Ditte de sidste 3 dages tid, haft hende på "gæsteophold" og havde hende med på hundeudstilling i går i Fredericia, hvor DKK afholdt dette års første store internationale udstilling.
Havde en skøn, hyggelig og dejlig dag med masser af hundesnak - nok mest YORKIETALK - fik besøg af flere af vores søde hvalpekøbere og en enkelt stillede da også hendes champion han Yorkieland's Harley ud, mødte en masse søde mennesker der alle enten har en eller flere yorkies nu - eller som er på udkig efter en i fremtiden. Så hvad er mere passende end at kigge sig omkring end på en hundeudstilling og se de forskellige typer der er repræsenteret, fik i hvert fald udleveret mange visitkort, men da vi ingen hvalpe har p.t. var der god gang i kuglepennen så www.hundeweb.dk" kunne tilføjes, for derinde er der bare mange hvalpe til salg netop nu - men ellers altid hyggeligt at mødes med nye og "gamle"/tidligere købere, og når det så endda viser sig at mange af dem var folk der for langt over 10-15 år siden havde købt hund fra Helga Petersen, Nordmarks Yorkshire terrier, hvor vi har mange af vores hunde fra, ja så ender det jo ligefrem med at vi er i "familie" med dem - om ikke andet så i "Yorkiefamilie" og det er jo altid lidt sjovt at sammenligne hunde og om den og den gør det og det samme osv. osv., så jo - det var en rigtig god og hyggelig dag.....
Ditte gik meget godt når man tænker på at hun ikke er vant til at gå med mig, og vi ikke har kunnet træne så meget udendørs pga. al den sne der ligger, det blev til excellent og 4. vinder i junior kl., mens en ældre søster til Quinnie blev showets bedste tæve blandt yorkier, så nu kan Nordmarks Lady Gaga nyde sejren og de flotte CERT OG CACIB "beviser" der blev føjet til samlingen, flot, flot og stort tillykke, ikke blot til Helga og Gaga, men også til Harley og hans søde "mor" der blev 3. bedste han ud af 10 opstillede, så det var en flot "bronze" placering....Du kan evt. se lidt billeder fra dagen på siden der hedder "udstil. - Fredericia 2012" som du finder som underside til siden; "udstillinger - div" - god fornøjelse.