10 SPØRGSMÅL INDEN HVALPEKØB

10 spørgsmål til nye hundeejere

Skal du have hund eller ikke????

1.       Hvorfor vil du have et kæledyr og hvorfor vil du have en hund?

2.       Hvordan er din familie sammensat? Antal voksne og børn? Skal hunden kunne acceptere mindre børn eller andre kæledyr? Husk at et barn ikke kan tage ansvaret for en hund!

3.       Hvad vil du bruge en hund til og hvilke krav skal hunden kunne opfylde? Skal hunden være en vagthund, beskytterhund eller brugshund. Skal hunden kunne bruges til lydighed, agility, tricks, løb, sejlads, retriever, sejler, sporhund, hyrdehund, væddeløbshund, slædehund? Andet?

4.       Har du som voksen haft andre erfaringer med at holde hund, eller er det første gang du skal have hund? Husk at visse racer kræver en ejer med en del hundeerfaring!

5.       Hvor meget tid har I i det daglige? Husk at aktive hunderacer og hunderacer der har mange evner, kræver meget tid. Husk at visse hunderacer udvikler adfærdsproblemer, hvis de ikke dagligt aktiveres og stimuleres. Hvor meget tid kan du dagligt bruge med din hund? Hvor meget tid vil du dagligt bruge på at aktivere hunden og hvor meget tid vil du dagligt bruge på hundens pelspleje?

6.       Har din familie 300-700 kroner ekstra hver måned til hundens foder, udstyr og det årlige sundhedscheck hos dyrlægen? Og har din familie ca. 400 kr ekstra hvert år til hundens ansvarsforsikring og ca. 700 kr ekstra til hundens sygeforsikring? Husk at visse hunderacer kræver en hundefrisør og at en stor hund kan koste op til 700 kr om måneden i foderudgifter!

7.       Hvor mange timer skal hunden kunne være alene hjemme til dagligt? Passer din livsstil sammen med en hund? Husk at du har et liv og at hunden kun har dig!

8.       Hvilke typer ferie, plejer jeres familie at tage på? Skal hunden med ud og rejse eller skal I finde en hundesitter eller en hundepension til jeres hund?

9.       Hvor bor du henne? Bor du et sted hvor det er lovligt at holde hund, og er du sikker på at du altid vil bo et sted hvor det er lovligt at holde hund? Vil det være et problem, hvis hunden er meget vagtsom og derfor kan finde på at gø meget?

10. Er der nogle i jeres familie der har allergi eller gangbesvær? Husk at visse hunderacer slet ikke er egnede til allergikere eller ældre mennesker med gangbesvær.