Kennel Yorkieland's - hvem er vi

Lene Johansen med Dee-Dee på udstilling på Bornholm

LIDT BAGGRUND

Jeg hedder Lene Johansen, og er ejer af Kennel Yorkieland's.

Jeg er født i 1959 og opvokset i Herlev, men bor nu i Jylland.

Allerede som barn, mødte jeg min første Yorkshire terrier, og var bare "solgt" og har siden været forelsket i denne smukke lille hunderace.

Som barn og ung var det desværre ikke muligt for mig at have hund, da mine forældre og jeg boede et sted hvor det ikke var tilladt at holde husdyr, men i stedet blev det til mange gåture med pudler og collier som jeg passede igennem årene, men drømmen om egen Yorkshire terrier var der hele tiden, og jeg drømte ofte om at få sådan en når jeg endelig en dag blev "gammel nok".....

Da jeg i 1978 flyttede hjemmefra, købte jeg min første Yorkshire terrier - Charlie.

Siden da er det blevet til mange andre dejlige yorkier, samtidig med at jeg nu er begyndt at avle mine egne hvalpe....

Min mand Leif, er en stor hjælp for mig i hverdagen med hundene - såvel herhjemme som på udstillinger rundt omkring i landet.
Hele hans liv har han været omgivet af hunde - han har haft boxer, gravhund, pomeranier, schæfer, rottweiler, labrador og nu altså yorkier.
En race der i øvrigt er utrolig god til ham, da han de senere år desværre er blevet allergiker og har udviklet astma.

Yorkien har jo som bekendt ingen underuld, hvilket gør den mere egnet til allergi ramte mennesker, end andre racer, uden dog at være 100 % "allergisikker".

Der er udelukkende tale om en hobby kennel, og derfor er det som regel kun en enkelt gang om året, at vi har hvalpe, og kan tilbyde disse til gode kærlige og blivende hjem.

Vi er begge pensionister og dermed hjemmegående, derfor er h undene med os overalt, lever frit i hus og have, ligger med i vores sofa og seng, så vi knap selv kan være der, og drager land og rige rundt med os på udstilling og ferie, og de giver os dagligt så mange glæder og fylder vores dage med så mange små morsomheder at vi ikke vil være det foruden.

Hos os bliver INGEN hunde aflivet fordi de ikke længere kan bruges til udstilling eller avl - ALLE har efter vores mening ret til et afslappet liv som pensionist, og til at nyde deres otium i fred og ro, enten i vante omgivelser sammen med os, eller evt. hos gode og nære Yorkievenner rundt omkring i landet, som både vi og vores hunde kender og har tillid til......

Sommeren 2003 blev året hvor drømmen om at have flere yorkier samtidigt, gå på udstilling, få hvalpe osv. blev opfyldt, vi valgte nemlig at flytte fra Sjælland til Jylland, og bosatte os i en lille landsby mellem Vejen og Esbjerg i Sydjylland, hvor Kennel Yorkieland's er beliggende den dag i dag.

I efteråret 2003 gennemgik jeg DKK's opdrætteruddannelse, se mere nedenunder.

Mit kennelmærke er registreret i såvel FCI og DKK, og kan ses hængende på væggen her i Kennel Yorkieland's.

I maj 2005 blev det første dejlige kuld Yorkieland's hvalpe født - siden er det blevet til mange flere, som nu er bosat rundt omkring i Danmark, nogle i USA og Spanien, og andre i Sverige og Norge og sågar på Færøerne.

Vi er så heldige at vi har kontakt med flere af vores hvalpekøbere, selv mange år efter de har købt hund hos os, ja faktisk er op til flere blevet nogle af vores bedste venner, som vi jævnligt ser, og enkelte har endda fået hund nr. 2 og 3 fra os, da flere og flere hen ad vejen må erkende at "en Yorkie er sjældent nok" når først de er kommet indenfor hjemmets 4 vægge, og deres ejers hjerte.....

Fra april 2007 og frem til marts 2014 sad jeg først 2 år som suppleant, og siden godt 5 år som race repræsentant i Klubben for små selskabshunde, bedre kendt som KSS, og jeg har igennem årene vejledt mange nye købere om racen, jævnligt skrevet artikler til klubbens blad LILLE HUND - der udgives 5 gange årligt og er den eneste special klub for racen under DKK.

I juni 2009 lykkedes det os at blive Dansk Champion med vores første tæve af eget avl - nemlig; Yorkieland's Dee-Dee Danish Delight.
I november 2009 - i øvrigt på min 50'års fødselsdag - blev Dee-Dee kåret til DANSK VINDER 2009.
I marts 2010 vandt Dee-Dee årets vandrepokal med titlen "Bedst i Racen" på KSS udstillingen i Gørlev.
I juni 2010 kunne Dee-Dee endvidere skrive Klubchampion på visitkortet, da hun fik sit sidste klub cert på KSS udstillingen i Vejen.

Du kan læse mere nedenunder om de etiske retningslinier som ligger til grund for vort avl.

VELKOMMEN, håber du vil synes om siden og nyde de små yorkier i ord og billeder......

MVH.

Leif og Lene
Kennel Yorkieland's

LENE

Lene på udstilling med DKCH, KLBCH, DKKV09 Yorkieland's Dee-Dee Danish Delight.
Vi prøver så vidt muligt at deltage på så mange udstillinger og skuer rundt omkring i Danmark i løbet af året som det kan lade sig gøre - og det bliver da også gerne til en hel del forskellige byer i løbet af året - som regel tager vi en lille ferie samtidigt - hyggeligt og dejligt og altid rart at mødes med andre hundevenner og nye og gamle hvalpekøbere rundt omkring i landet.

LEIF

Leif er "pigernes ven" - i hvert fald hundepigers ven ha ha.....
Helst ville de alle sidde hos ham på samme tid, men det er jo lidt svært at finde fod(pote)fæste til det, så de må pænt deles om ham - højst et par stykker eller tre ad gangen.
Gåture er noget af det bedste vores hunde ved, og det bliver da også som regel til nogle stykker dagligt, vekslende mellem far og mor i "den anden ende" af snoren.....
Når det ikke lige "handler" om hunde, er Leif travlt optaget i vores andelsboligforening hvor han har siddet som næstformand siden foråret 2006.


Etiske regler for vores opdræt

Som medlem af Dansk Kennel Klub (DKK) er det naturligt for os at vi opdrætter efter følgende regler og anvisninger;


  1. Tæven bør min. være 15. måneder, når det første kuld fødes.
  2. Tæver over 8 år bør ikke anvendes i avlen.
  3. Tæven bør ikke parres oftere end i 2 på hinanden følgende løbetider. Derefter holdes en pause.
  4. Enhver opdrætter bør være bevidst om, at hunden er egnet til avl, hvad angår mental og fysisk sundhed.
  5. Enhver opdrætter bør undersøge, om der er mentale eller fysiske sundhedsproblemer i racen og tage hensyn hertil ved valg af avlsdyr. Er der tvivl om hundens avlsegenskaber, da undgå avl.
  6. Opdrættere skal påtage sig ansvaret for, at hvalpene får en god opvækst. At hvalpene vokser op med en god kontakt til mennesker. Hvalpene bør præges godt, så de bliver gode familiehunde.
  7. Opdrætteren bør være omhyggelig med salg af hvalpe, således at hvalpekøbere på bedste måde har indtryk og forståelse for racen.
  8. Opdrætteren bør på bedste måde vejlede hvalpekøberen om det ansvar, de påtager sig ved køb af en hund. Derunder også de økonomiske omkostninger, der naturligt følger med. Om der er den fornødne tid og lyst til hunden. At det er de voksne, der har ansvaret for hunden. At hunde kan være godt selskab for børn, men ikke er legetøj.
  9. Opdrætteren bør på en positiv måde informere om KSS og DKK.

Men derudover tager vi naturligvis altid hensyn til hver enkelt hund - ligesom vi beholder hvalpene lidt længere end til de tilladte 8 uger. For det meste tillader vi nemlig IKKE at hvalpene går herfra FØR de er omkring 9 uger, den sidste uge her lærer de nemlig utrolig meget stadig væk fra deres mor og deres søskende og det er en meget vigtig tid for prægning.
Vi avler f.eks. heller IKKE på en tæve der er UNDER 2 år, da vi synes hun lige skal have lov at være hvalp og unghund INDEN hun selv bliver mor.
Vi ser det som en naturlig ting, lige inden en parring altid at tage en tur omkring dyrlægen, for at få checket tæven, om hun er 100 % "fit for fight" osv. - en sikkerhed for både os, hanhundeejeren og DIG som kommende hvalpekøber, ligesom vi naturligvis altid sikrer os at hanhunden der bruges er sund og rask.

Vore parringer er ikke "bare tilfældige" - de bygger på store forberedelser, ved hjælp af konstrurede stamtavler, godt hjulpet af internettet, og altid med "undersøgelser" af forfædre via bøger og billeder osv. for i hvert fald at "forsøge" at medvirke til at "gøre det så godt som muligt" - det er klart det er et stort "detektivarbejde" - men da det også er noget der virkelig interesser os, er det ikke noget vi vil undvære - og det er bare utrolig spændende at finde tilbage til rødderne og se hvad der gemmer sig bag de forskellige linier i vores dejlige race.

Ikke to yorkier er naturligvis ens, og den perfekte er IKKE født endnu - selv om vi nok alle hver især tror og mener at den er.......



DKK'S OPDRÆTTERUDDANNELSE'S LOGO

Da det er mig meget magtpåliggende at sætte mig ordentlig ind i tingene, og for at tilegne mig så megen viden som mulig, i forbindelse med opstarten af Kennel Yorkieland's i efteråret 2003, så jeg det som en naturlig ting at gennemgå DKK's opdrætteruddannelse.
Efter afsluttet uddannelse havde jeg efterfølgende besøg af en kennelinspektør her i Kennel Yorkieland's, denne fandt forholdene og hundene helt i orden, og inspektøren tillod mig at bruge logoet her ovenfor og udstedte tillige et diplom for gennemført kursus, som hænger på væggen her i Kennel Yorkieland's.