Cindy's liv i ord og billeder

Cindy født i Tyskland 31.7.2014 - død i Danmark 1.9.2017, tak for alt lille Cindy, for de mange dejlige år i dit selskab - hvil i fred....

Mit navn er Nordmark's Cindy og jeg blev født den 31. juli 2004 i Tyskland, som eneste tæve i kuldet der også bestod af mine 3 brødre.

10 uger gammel blev jeg hentet til Danmark hvor jeg nu bor i Kennel Yorkieland's sammen med alle mine hundevenner og mine mennesker.

Jeg er en smuk lille pige når jeg selv skal sige det, men ok jeg har også hørt mange andre sige det så noget må der vel være om det......

Jeg
går ikke af vejen for at hoppe op på bordet og stjæle hvad jeg nu engang kan få fat i - forleden var det fluesmækkeren som jeg løb afsted med alt hvad jeg kunne og prøvede at spise,
men desværre kom min mor og tog den fra mig - øv!

Jeg er også god til at hjælpe min far i haven med at grave kæmpe huller - underlig nok er han ikke altid så vild med det - jeg forstår det ikke for jeg vil jo bare hjælpe.....

Noget af det bedste jeg ved er at gå tur med min far eller at ligge oppe hos ham og se fjernsyn - så hygger vi rigtigt.

Engang da jeg var på kombineret date og bondegårdsophold hos min kæreste ovre på Sjælland, hoppede jeg endda op på deres sofabord og lagde mig til rette for at se fjernsyn der.....

Som ung holdt jeg også meget af at blive gjort fint i stand og komme på udstilling - jeg har vundet en del præmier og det var rigtig sjovt. Det er stadig skønt når mor ordner mit hår og jeg rigtig kommer til at ligne en halv million bagefter - det holder jeg meget af.

MEN desværre var der en mand der trådte ind i ringen engang hvor vi var på udstilling og som skræmte mig - derfor blev det aldrig rigtig mig igen at gå i ringen, jeg gik i stedet og vendte mig om hele tiden og så om den dumme mand måske kom og trådte mig bagi endnu engang - øv øv det var så slut med min udstillings karriere, men det blev da til en hel del første pladser, CK'er og et enkelt CERT.

Fordelen ved ikke at skulle udstilles mere, var at jeg blev klippet ned - det skulle i hvert fald være en fordel og have glædet mig - men hold da op hvor var jeg ked af det i starten. Jeg gemte mig og følte mig SÅ GRIM og utilpas - ja jeg frøs endda ligefrem og mor måtte finde en lille jakke til mig som jeg kunne få på - og det var endda sommer.....

MEN som en god hundeven sagde; "Klart lille Cindy var ked af det når man sådan tog hendes fine kjole af hende" - hun var jo så stolt af sin smukke pels, og måske var der noget om det.....

Nu har jeg vænnet mig og er glad og tilfreds og lever fint uden min "fine kjole" og kunne ikke tænke mig at få lang pels igen - nu nyder jeg at blive klippet når det engang imellem er tid igen - dog har jeg aldrig helt kort hår - men sådan en pæn mellem længde så jeg stadig er "lidt piget"......

Jeg er altid i godt humør og går aldrig af vejen for en rask lille slåskamp med mine hundevenner - altså bare for sjov - hold op hvor er jeg bare god til at gø rigtig højt så - gø kan jeg godt nok også når vi skal i haven og jeg vil lege med min prinsesse bold. Den ved jeg lige nøjagtig hvor ligger gemt, nemlig ved tørrepladsen, og når først jeg er med ude og leger med den, ja så tror jeg hele nabolaget ved besked; NU LEGER CINDY MED SIN BOLD......

Det værste jeg ved er nok at få klippet negle - det kan jeg bare ikke fordrage men min mor siger at jeg skal og så må jeg finde mig i det selv om jeg prøver at vride og vende mig for at gøre det rigtig svært for hende at klippe mine negle.

På de underliggende sider kan i både se billeder af mig, min stamtavle med  sundhedsresultat og mine udstillingsresultater - men også mine søde hvalpe som jeg har haft gennem tiden, jeg har nemlig altid været en rigtig god og dygtig hundemor, men er nu på velfortjent pension og skal nyde mine hvalpe og mit otium.....