FOTOALBUM - HVALPE

De første par uger;

Hvalpene bruger i starten af deres liv, hele døgnet på at spise og sove. De kan hverken se eller høre endnu. De er fuldstændig afhængige af deres mor.
       
Kiki viger da næsten heller ikke fra sine små - kun når hun skal ud for at besørge i haven - gåturene er foreløbig lagt på hylden - det har hun simpelthen ikke tid og lyst til - det gælder nemlig om at komme ind igen til de små, så hurtig som muligt...
    
Kiki er en helt fantastisk god og kærlig hundemor - hun er bare SÅ dygtig til at passe sine tre små prinsesser.

Men også til at føde - hun fødte de små hvalpe på blot 1 time og godt og vel 25 min., så det må siges at være hurtigt. Hun sagde IKKE en lyd under hele forløbet - smuttede bare de små ud, en efter en efter en.....
        
Den første vejede 130 gram, så kom der en på 180 gram og som den sidste en på 170 gram.
Allerede her et par dage efter fødslen, er der kommet mellem 10-25 gram mere på "sidebenene" så jo - det går stærkt - og de trives fint de små søde hvalpe.....

Hurra for vores dygtige og altid pålidelige dyrlæge i Ribe, der var sød at møde ind på klinikken 1. juledag, så Kiki kunne få sine indsprøjtninger efter fødslen....
Sådan noget er bare guld værd - kæmpe tak til Morten....

--------------------------------------------------------------------------------------------------------   
  
UGE 3;

Siden sidste opdatering har vi desværre mistet den mindste tæve -Yorkieland's Christmas Angel Tabita - hun var bare ikke klar nok til denne verden - det var en hård beslutning, men desværre var der ikke mere at gøre, så det var den eneste og mest værdige og rigtige beslutning vi kunne tage - naturligvis i samråd med vores dygtige dyrlæge.
    
Så mandag, blot 2 uger og 2 dage gammel, måtte lille Tabita sove ind - efter flere dages intensiv døgnpleje  - py ha det var nogle hårde dage for os alle, men min søde veninde Conni var utrolig hjælpsom og det kan vi ikke takke nok for.....

Det er ikke altid tingene går som planlagt, og måske var der en grund til at lille Christmas Angel Tabita allerede skulle blive til en "rigtig engel"....

Hvil i fred du lille ven....

Efterfølgende har Kiki til alt held fundet mere ro i hvalpekassen igen - det har nemlig været meget frustrerende for hende, at den lille ikke længere ville die, og at jeg måtte "tage over" og hjælpe på vej med sutteflaske osv., jeg må sige at jeg beundrer de opdrættere det lykkes at få et helt hvalpekuld igennem, og ud på den anden side UDELUKKENDE ved hjælp af sutteflaske!!!! - Det er godt nok et KÆMPE arbejde, så hvor er i bare seje!!!!

Samtidig har jeg også lært af de ældre kloge opdrættere der altid har sagt at "kan hvalpen ikke sutte, så er det fordi der er noget galt med den og den vil alligevel dø før eller siden" - må desværre indrømme at i fik ret, MEN det var i det mindste "forsøget" værd, og har det da også bedre med min egen samvittighed nu over at vide at ALLE muligheder blev afprøvet....

Nu nyder vi de 2 andre skønne piger, Tiffany og Trille, der nærmest ved siden af den bette Tabita forekom helt vildt store, MEN som faktisk bare er dejlige runde og trivelige, sunde og raske som en hundehvalp skal være i den alder.....

De begynder nu her efter at have fået øjne, at gå lidt mere omkring i deres hvalpegård, og de er også begyndt at sige lidt sjove knurre lyde.

Faktisk har de også allerede prøvet at køre i bil - det var fordi vi tog dem alle tre og deres mor med til dyrlægen i mandags - de lå trygt og godt ovenpå en varmepude i en flamingo kasse - helt uden at blive køresyge heldigvis....

-------------------------------------------------------------------------------------------------
        
     

22/1-2017

Som sædvanligt flyver tiden bare afsted, Tiffany og Trille er nu allerede blevet 4 uger, og de kan nu både se, høre og er sørme også ved at få små tænder - det kan man mærke når man leger lidt med dem og de griber om ens fingre med de små munde - det er bare SÅ kært....

Det er en sjov tid nu, de er mere og mere vågne og kræver mere og mere opmærksomhed naturligvis.
De er begyndt at snuse lidt til "fremmed mad" men foretrækker foreløbig mest deres mors mælkebar, selv om mælken ikke kommer så let mere som tidligere - de små SKAL jo i gang med at spise selv så det nytter bare ikke....

Siden sidst er de små rykket ud i stuen, fra deres trygge hvalpe/fødestue - nu er der meget mere liv omkring dem, så de kan opleve hverdagens lyde fra tv, radio og støvsuger, køkkenmaskiner, de andre hunde og hvad der ellers er af lyde i et hjem dagen igennem.

Det er en stor omvæltning for så små hvalpe, med alle disse nye indtryk, men de har jo hinanden og ikke mindst deres mor - søde og kærlige Kiki - som nok skal passe godt på dem.

Hun er vældig flink til at tage sig rigtig godt af dem, ja bedre mor findes vist næppe.....

Både Tiffany og Trille, har nu begge haft besøg af deres kommende familier - det er altid hyggeligt at hilse på dem der skal overtage de små, og fortsætte med at elske hvalpene når de bliver gamle nok til at flytte hjemmefra.

Tiffany flytter til Køge, og Trille til Vejle, men inden de bliver gamle nok til at flytte hjemmefra, er de så heldige at de endnu engang får besøg af deres familier, så de lige kan lære hinanden lidt bedre at kende, INDEN afrejsen.

Vi er ved at have helt styr på hvalpepakkerne, der skal følge med de små ved afrejsen, der er mange ting der skal bestilles hjem og sørges for, men det er bare SÅ hyggeligt....

Hos dyrlægen er der bestilt tid til chip, vaccine samt udfærdigelse af sundhedsbog og EU pas.

Nu vil vi nyde de sidste uger inden det allerede er flyttetid for de 2 små søde hvalpe.....  

----------------------------------------------------------------------------------------------
     
2/2-2017

Hold da op hvor tiden flyver - januar er blevet til februar - og hvalpene er nu allerede blevet 5½ uge gamle - vi kan knap følge med så meget sker der bare lige pludselig....

De går nu omkring, eller må vist hellere rette det til LØBER omkring, for de har da godt nok lige fart på nu - de har fået en anelse tænder, av, av, de er små og skarpe - så de kan spise let opblødt foder, og gør det med velbehag - MEN dog er mors mælk stadig in, særlig om natten.....

Kiki er som altid en helt fantastisk mor, og hun nyder at passe på sine små - nogle nætter vælger hun endda stadig at sove sammen med dem i deres hvalpegård, andre nætter vil hun hellere være i min seng 
Det styrer hun naturligvis selv, jeg indretter mig bare efter hende, og "adlyder" hendes mindste bjæf, sådan skal en hundemor da have det....

På søndag fylder Trille og Tiffany så 6 uger, og der kommer besøg til Trille på dagen, det er jeg helt sikker på at hun synes bliver hyggeligt - ved i hvert fald at hendes kommende familie glæder sig VILDT meget til at se hende igen. De har sidst set hende for 3 uger siden, da de små var bare 3 uger gamle, så det er lidt sjovt for dem at følge forandringen fra gang til gang.
  
For der sker bare virkelig MEGET næsten dag for dag nu.

Det er helt utroligt at de små, allerede fra de var blot 3-4 uger gamle, har forstået hvad en avis skal bruges til når man er en lille hvalp - nemlig til at tisse på.....
De er stort set renlige nu, det er sjældent de rammer forkert i forhold til avisen - så det er rigtig flot synes jeg....

Tiffany venter besøg igen i uge 8, så der ender med at ske endnu mere udvikling inden da - sjovt at glæde sig til for den kommende ejer, og hendes familie, der kommer hele vejen over fra Viby Sjælland.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hos dyrlægen;

Så blev de små hvalpe vaccineret og chippet, og nu er der ikke ret mange dage til de fylder 8 uger.
  
Det er ubegribeligt at de uger er fløjet så hurtigt, synes lige det har været julenat hvor de kom til verden.....
  
Heldigvis har vi stadig de små lidt tid endnu, inden de flytter fra deres "barndomshjem" her hos os - og heldigvis går der nogle uger imellem hver af pigernes flytning.
  
Det giver vist også en "blid" overgang til Kiki - der er MEGET mor og med STORT M!!!!
Hun passer sine små med den største fornøjelse, og er god som dagen er lang imod dem. 
  
Kiki og Holly er som bekendt vokset op sammen, hos min nu afdøde veninde, i Kennel Con'Danica, og derfor tillader Kiki også hellere end gerne at Holly "hjælper til" med pasningen af de små - hvilket hun hellere end gerne gør¨, og de små de ELSKER at der nu er hele 2 til at passe på dem - jo det er altid godt med en "legetante".....
  
Både Trille og Tiffany fik ros hos dyrlægen i dag, og blev begge fundet 100 % i orden, fit for fight og parate til at sætte poteaftryk i hjerterne hos deres nye familier om ikke så længe.....

---------------------------------------------------------------------------------------------

20-02-2017 - 8 uger gamle....
   
Så blev Tiffany og Trille allerede 8 uger gamle - jamen det er jo helt uhyggeligt så hurtig tiden er fløjet....

Det betyder så også at det allerede er 8 uger siden at det var jul, og at der nu "kun" er 44 uger tilbage inden julen atter banker på døren.....

Hvor går sådan et år dog hurtigt - et hundeår svarer jo sådan cirka til 7 menneskeår siger man gerne - så det er godt nok om at nyde de små væsener - mens man har dem hos sig - for selv om man siger at en Yorkie sagtens kan blive både 12, 14 ja sågar 16-18 år gamle, ja så pist er disse år også forsvundet, så NYD den tid i får med jeres små hunde.....

Selv om man måske synes, at hvalpetiden til tider kan være lidt "streng" at komme igennem, fordi der bides i alt, og de små måske er svære at få renlige, jamen så NYD trods alt også DEN tid, for den er alligevel så kort og morsom på en og samme tid....
  
Hver dag finder de små på nye narrestreger, og de lærer utrolig meget af hinanden kan man se - deres mor, Kiki, er ved at blive LIDT træt af dem ind imellem nu og da, og ligger lige så tit nu bare oppe i sofaen og iagttager sine små, imens de styrter igennem huset - hu hej hvor det går - man begriber til tider slet ikke at de små ben kan følge med....

Tit og ofte er der "lyd på" - det er altså bare så sjovt at lytte til de små når der rigtig bjæffes, halses og siges små knurre lyde.....

På lørdag drager lille Trille så allerede hjemmefra sit trygge "barndomshjem" og ud i den store vide verden - for at slå sig ned i Vejle hos en sød familie der i forvejen har en lille gravhund på 7 år.
  
Han hedder Basil, og er født på selve juleaften, og kan altså fejre fødselsdag, dagen før Trille - så der bliver helt sikkert nok gjort en masse ekstra ud af at fejre de to hundebasser i de fremtidige "juler" hos familien......

---------------------------------------------------------------------------------------------

28. februar 2017       

Trille er nu flyttet hjemmefra, og har allerede boet hos sin nye familie 3 døgn i Vejle. Det er gået helt forrygende fint med at finde sig til rette for hende, og hun er allerede blevet rigtig gode venner med familiens gravhund, Basil på 7 år.

Vi hyggede os med rigtig lækkert smørrebrød og chokolade, som familien havde med ved afhentningen af Trille, og der blev leget igennem en sidste gang med søster Tiffany.

Naturligvis skulle der også skrives under på DKK købsaftalen, kigges lidt på stamtavlen, i EU-passet, og i sundhedsbogen, ligesom Trille skulle have klippet hår væk fra ørerne, have klippet negle og fjernet lidt hår fra poterne, så eftermiddagen løb alt for hurtigt, men det gør tiden jo generelt når man er i godt selskab.....

Der blev også lige givet de sidste gode råd med på vejen ang. fodring, lidt om pelspleje osv., og ikke mindst hvilken øretrimmer der er bedst at købe, og allerede i dag, blot 3 døgn senere, fik jeg så besked om at WELLA CONTURA allerede var ankommet til Vejle - er bare sikker på at i bliver rigtig glad og tilfreds for den maskine - den kan bare holde "evigt" hvis man passer på godt den.....  
      

Til sidst var Trille blevet træt og sov da vist nok også det meste af vejen hjem til Vejle, en tur på godt og vel en times tid.    
Det er bare dejligt når de små flytter hjemmefra, at det går så nemt og uden problemer.

Trille sover fint igennem om natten, er allerede ved at være "næsten-renlig" i det hun går ud i haven sammen med sin "nye mor" når hun "skal" - så det er bare flot.

Desværre er det ikke særlig "Yorkie hvalpe venligt vejr" lige for tiden, MEN der er heldigvis indkøbt et par gode frakker til den bette pige, når hun er med på "langtur" sammen med storebror Basil.
Der sidder lille Trille trygt og godt i sin "kængurutaske" på mors skulder og kan følge med i det hele, og samtidig holde varmen - SKØNT og rigtig praktisk....

Tusind tak for "jer" - bedre familie kunne vi ikke have fundet til lille Trille, tak for lækkert smørrebrød, chokolade og ikke mindst de daglige "up-dates" og billeder/videoer, det er bare SÅ sødt af jer at lade os følge med på sidelinjen, det betyder utrolig meget når man lige har haft fornøjelsen af at lære de små rigtig godt i 9 uger, men vi ved at Trille ikke kunne have fået en bedre og mere kærlig familie.....

Vi ønsker jer al det bedste i fremtiden, og glæder os til vi ses om et par måneder til Yorkie hvalpe træf 2017.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------